• Kort beskrivelse af projektet ’Test og udvikling af beplantede filteranlæg som miljøteknologi i det åbne land’.

    Kilian Water ApS og Aarhus Universitet samarbejder i et nyt projekt: ”Test og udvikling af beplantede filteranlæg som miljøteknologi i det åbne land”. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen, og formålet er at optimere design og retningslinjer for beplantede filteranlæg, for at reducere etableringsomkostninger uden tab af renseevne.

    Miljøstyrelsen har i december 2004 publiceret ”Retningslinjer for etablering af beplantede filteranlæg op til 30 PE”. Anlægget er dog stadig relativ ukendt både i kommuner, blandt kloakmestre og bygherrer. Desuden er det unødvendigt dyrt at etablere beplantede filter når Miljøstyrelsens retningslinier skal følges. Der er således i de sidste 5 år kun etableret omkring 200 beplantede filteranlæg rundt omkring i Danmark. I Tyskland (Brix, Johansen, 2001) er beplantede filteranlæg dimensioneret med en mindre overflade per person og mindre dybde, og det ville være en væsentlig fordel i markedsføringen af anlægget i Danmark, såfremt anlæggene kunne laves mindre – og dermed billigere.

    Projektet løber over et år og består i at indsamle information om allerede anlagte beplantede filteranlæg i landet. Desuden gennemfører vi målinger gennem et år på 6 allerede etablerede anlæg, samt en mere specifikt undersøgelse på et anlæg i Odder Kommune, hvor der afholdes et åbent hus arrangement på Fredag den 17. September kl. 13.00 til 14.30.
    Her har Merete og Leif Johanssen etableret et beplantet filteranlæg for at rense spildevand fra deres husstand. Husstanden består af to voksne og fire børn, dvs. det svarer til 6 PE (= Person Ækvivalenter). Anlægget måler derfor 20 m². Se nedenstående billede.

    Billede: det beplantede filter ved Odder på 20 m² (6 PE)

    Anlægget er udstyret med prøveudtagningsmuligheder på forskellige dybder i selve bedet og har yderligere muligheder til at regulere vandets recirkuleringsprocent. Desuden kan man også indstille det sted man regulerer til: pumpebrønd eller bundfældningstank.
    Det forventes at anlægget ville opfylde renseklasse SOP (95% reduktion af BI5; 90% reduktion af total-P, og 90% nitrifikation). Derudover vil anlægget på grund af recirkuleringen fjerne >50% total-kvælstof (N), som allerede er et krav i Sverige.

    Yderligere oplysningerne kan hentes ved at kontakte os.

Copyright © 2010 - Kilian Water - For et renere vandmiljø - Sitemap